Strukturelle barrierer for inklusion

Der mangler viden om ny-ankomnes egne perspektiver på hvordan de bedst kommer i arbejde. Hvad tænker ny-ankomne selv de har brug for, for at kunne få job?

Hvilke systemer og strukturer er med til at sikre god & vellykket inklusion og integration af ny-ankomne i de nordiske lande?

Det er et af de vigtige spørgsmål, som projektet ”Lärande för arbejsliv och aktivt deltagande i samhälle”, har som mål at besvare. Projektet er igangsat af Nordisk Ministerråd med det formål at finde frem til, hvordan de nordiske lande på bedste vis kan integrere ny-ankomne i arbejdslivet og i de nordiske samfund. Som en del af projektet er der blevet afholdt tre nordiske møder: i Helsinki d. 31. Maj og i Lund d. 26. September og i Bergen d. 15. November. 

De to møder i Helsinki og Lund havde som fokus at finde frem til hvilke pædagogiske modeller, der understøtter vellykket inklusion. Mødet i Bergen havde fokus på hvilke systemer og strukturer, der henholdsvis understøtter og hindrer integration og inklusion.

I Bergen startede mødet med en gensidig præsentation af deltagerne. Det var tydeligt at alle deltagerne havde meget kompetence og viden om dagens tema. Herefter gav lektor Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet i Danmark et introducerende og udfordrende oplæg. Han rejste bl.a. spørgsmålet om ny-ankomne ønsker at blive integreret - eller om de primært kommer ud fra et ønske om i socio-økonomisk mobilitet – at få bedre livs-omstændigheder. Andre centrale pointer i oplægget var bl.a. om, at man i de nordiske lande ofte glemmer at tage de ny-ankomnes perspektiv – og spørge til deres ønsker og drømme. I stedet søger man at integrere alle hurtigst muligt ud fra devisen ”we know what is good for you”. De fleste ny-ankomne får tilbud de samme kurser (one box fits all) – uanset hvor høj eller lav den ny-ankomnes motivation er – og uanset hvor mange kompetencer vedkommende har. Man får derfor ikke øje på den ny-ankomnes potentielle ressourcer.

Efterfølgende arbejdede deltagerne i grupper, hvor de startede med at dele inklusionserfaringer med hinanden. Derefter diskuterede deltagerne hvilke systemer og strukturer, der kan understøtte inklusion af voksne i arbejdsliv og civilsamfund. Blandt deltagerne var der bred enighed om at følgende kan understøtte inklusion:
  • På systemniveau er der brug for koordinering af forskellige aktørers indsatser i stedet for silo tænkning. Det er fx vigtigt at koordinere og lave samarbejdsaftaler mellem karrierevejledning, sprogstudier, praktikordninger og virksomheder – i stedet for at arbejde i siloer. Ofte har sprogcenter, jobcenter og virksomhed intet med hinanden at gøre. Der mangler simpelthen et koordinerende led. Dette koordinerende led vil ligge bedst hos sprogcentrene.
  • Arbejdsgiverne mangler viden og bevidsthed om hvordan de integrerer nyankomne. Der er brug for, at arbejdsgivere begynder at forholde sig til, hvordan de bedst muligt kan inkludere ny-ankomne – og ikke bare ser dem som billig arbejdskraft. Der blev talt om forskellige måder at forbedre arbejdspladsernes integrationsarbejde:
    • Arbejdspladser kunne have en intrduktionsplan med ansvarsfordeling, så det ikke er tilfældigt hvad der sker, når den ny-ankomne starter.
    • Der findes frskellige enterprise policies, fx mentorordninger, som flere virksomhederne bør kende til.
    • Der kan udarbejdes ”10 gde råd” til at integrere ny-ankomne på arbejdspladsen.

Efter frokost arbejdede deltagerne i nye grupper omkring hvilke strukturelle barrierer der kan være for inklusion – og hvordan Nordisk Ministerråd og policy niveauet fremover kan understøtte inklusion. Nogle af hovedpointerne var:

  • Hvis den nyankomne ikke har dokumentation for uddannelse eller mange års arbejde, skal vedkommende have vurderet sine kompetencer op imod en specifik uddannelse. Det er ikke muligt at prøve kompetencerne af i praksis. Der er således brug for viden om hvordan man kan vurdere faglige færdigheder. Til dette bør man i højere grad inddrager virksomheder og erhvervsuddannelser. Der er således brug for fælles nordiske rammer for realkompetencevurdering / validering.
  • Systemernes manglende fleksibilitet. Fx har kun nogle specifikke aktører tilladelse til at bedrive voksenlæring. Det gør det svært at afprøve nye initiativer – og innovation udebliver som følge heraf.
  • Der mangler gode digitaliserede sprogkurser og digitaliseret karriere vejledning som supplement til faceto-face undervisning og vejledning.
  • Der mangler viden om nyankomnes egne perspektiver på hvordan de bedst kommer i arbejde. Hvad tænker ny-ankomne selv de har brug for, for at kunne få job?

Dagens diskussioner var præget af deltagerne store viden og aktive engagement.

Inden mødet havde deltagerne fået tilsendt en refleksionsguide med spørgsmål som fx: Hvilke systemer og strukturer kan henholdsvis understøtte og hindre inklusion af voksne i arbejdsliv og civil samfund? Refleksionsguiden blev først brugt som deltagernes forberedelse til mødet og som udgangspunkt for diskussionerne på mødet.

Efter mødet udfyldte og sendte deltagerne refleksionsguiden til Maria Marquard (dansk NVL koordinator) og Nina Tange (begge fra Aarhus Universitet), som efterfølgende har samlet og analyseret deltagernes refleksioner, pointer og kommentarer.  Denne input skalm sammen med en desk-research om modeller og måder at integrere og inkludere voksne i arbejdsliv og civilsamfund, samles i en rapport til Nordisk Ministerråd. Rapporten forventes færdig primo 2018.

af Nina Tange